Få 10 gratis tips til valg af yogamåtte

Hvilken yogamåtte? – 10 tips der sikrer dig det bedste valg

Forside » Blog » Hvilken yogamåtte? – 10 tips der sikrer dig det bedste valg

Har du også svært ved at vælge yogamåtte? Ja, jeg kan godt forstå det, for udvalget af yogamåtter er enormt. I takt med at yoga er blevet superhypet og in, er der kommet så mange yogamåtter på markedet, at det er blevet svært at vælge rigtigt – Men fortvivl ikke. Jeg giver dig 10 gratis tips, der gør dig i stand til at vælge hvilken yogamåtte, der passer bedst til dig!

Artiklen indeholder reklame- og annoncelinks

Til mange yogaklasser kan du låne en måtte i træningslokalet. Det er dog ikke altid den lækreste måtte du får fat i, og hvem ved, hvornår den sidst er sprittet af?

Med din egen måtte får du både den model der passer bedst til dig, og du er sikker på, at hygiejnen er i orden.

Artiklen indeholder annonce- og reklamelinks

Hvilken yogamåtte skal du vælge? – 10 ting du skal være obs på

Her får du 10 tips til at finde den bedste yogamåtte. Valget af den yogamåtte der passer bedst til dig, er en kombination af kvalitet, ydeevne og personlig smag.

Læs med og se hvad du skal være særligt opmærksom på. De ting vi kommer ind på vil bl.a. berøre yogamåttens:

  1. Materiale
  2. Tykkelse
  3. Størrelse
  4. Skridsikkerhed
  5. Planhed
  6. Design
  7. Brand
  8. Vægt
  9. Bæredygtighed
  10. Pris

Herunder uddybes punkterne nærmere. Når du er klar til at bestille, så hop direkte til oversigten, hvor du kan se et kæmpe udvalg af yogamåtter og almindelige træningsmåtter.

Hvilken yogamåtte skal du vælge? Se svaret her
Hvilken yogamåtte skal du vælge? Læs med og få svaret nu

01 – Hvilket materiale skal jeg vælge?

Yogamåtter fremstilles i mange forskellige materialer.

PVC

Tidligere var alle yogamåtter fremstillet i PVC eller naturgummi, som har en masse fremragende fordele. PVC er et billigt materiale, og yogamåtter fremstillet i dette materiale er slidstærke, nemme at rengøre og lette at rulle sammen efter yogatimen.

Naturgummi

Naturgummi har den fordel, at fugt hurtigt ledes væk fra overfladen, så måtten føles tør og behagelig at stå og ligge på.

Disse måtter er lavet af naturlige råvarer.

PER (Polymer Environmental Resin)

De senere år er der kommet yogamåtter i mere moderne materialer på markedet. Bl.a. er PER (Polymer Environmental Resin) et lækkert alternativ til PVC.

PER er et syntetisk materiale, som er 100% biologisk nedbrydeligt, og derfor et klima- og miljøvenligt materiale.

Bambus

Et andet af de nye og spændende materialer er bambus. Bambusmåtterne er gode til at lede sved og fugt væk, og bambus er derfor perfekt, hvis du sveder meget under træningen.

Fåreuld

Det nyeste skud på stammen er yogamåtter af fåreuld. Uld giver en lækker og varm følelse, og er derfor særlig velegnet til de siddende og liggende stillinger.

Yogamåtter af uld har en skridsikker underside, og har en naturlig selvrensende smudsafvisende effekt.

02 – Hvor tyk skal en yogamåtte være?

Yogamåtter er tyndere end almindelige træningsmåtter. Yogamåtten skal gøre det muligt at holde en stabil stilling ved de stående øvelser, og derfor må måtten ikke være for tyk eller for blød.

De fleste yogamåtter har en tykkelse på mellem 4-6 mm. En tyk yogamåtte på 6 mm egner sig godt til siddende og liggende stillinger, mens nogle vil finde den for tyk til de stående stillinger. Hvis du har mange stående øvelser, vil en tynd yogamåtte være mere velegnet.

Valget af måtte kan derfor afhænge af den yogaform du dyrker, og kombinationen af liggende og stående stillinger.

Der findes yogamåtter i tykkelser ned til ca. 1,5 mm. Disse måtter er særlig praktiske at tage med på ferie, da de hverken fylder eller vejer meget.

03 – Størrelsen er altså vigtig!

Yogamåtter findes i flere længder og bredder. Når du skal vælge måtte, er det vigtigt at vælge en størrelse, der giver dig god plads til øvelserne.

Hvis du er høj, skal du bruge en forholdsvis lang måtte, mens mindre yogis kan nøjes med en lidt kortere model. Det samme gælder i bredden, hvor mere korpulente personer, kan have glæde af en bred yogamåtte.

Hvis du vælger en rejse yogamåtte, har de oftest de mindst mulige mål, og den mindste tykkelse. Begrænset mål og vægt gør det lettere at finde plads til yogamåtten i kufferten, så på ferien må du muligvis give afkald på en smule komfort.

04 – Skridsikker overflade

Det er vigtigt, at en yogamåtte er skridsikker. Når du kommer ud i nogle af de mere udfordrende positioner, skal du kunne stole på, at du ikke glider på underlaget.

Hvis du sveder meget under træningen, eller hvis du dyrker Hot Yoga, er det endnu mere vigtigt, at måtten har en skridsikker overflade.

Ved de mere sveddryppende discipliner er det ligeledes en fordel, hvis du vælger en måtte, der er let at rengøre. Rengøring af yogamåtten foretages lettest med et af de færdigkøbte rensemidler eller alternativ med lunket vand og en lille smule opvaskemiddel.

05 – Planhed

Der er næsten ikke noget værre, end en yogamåtte der ligger og krøller og buler, eller måske endda ruller sammen af sig selv.

Yogamåtten skal ligge helt fladt, når den rulles ud, så den både er behagelig at ligge på og mere sikker at bruge i træningen.

Mange af de billigste og meget tynde yogamåtter har ikke evnen til at ligge fladt og plant på gulvet.

06 – Hvilken yogamåtte? Look og design

Som vi var inde på i indledningen, så har personlig smag en stor betydning, når du skal vælge yogamåtte.

Du kan naturligvis tage det sikre valg, og købe en sort model. Med en meget mørk eller helt sort yogamåtte kan du let blende ind i mængden uden at vække opsigt.

Hvis der skal lidt mere spræl på designet, findes der et hav af yogamåtter i forskellige farver. Du kan også let finde måtter med flotte tekster, og du kan sågar vælge måtter med forskellige motiver og tryk.

Fordelen ved at vælge en spraglet yogamåtte er, at du er sikker på, at du ikke får byttet den med en anden deltager på holdet.

07 – Hvilket brand er bedst?

Ligesom med alle andre sportsredskaber, findes der mange brands indenfor yogamåtter.

Alle de større sportsmærker som Adidas, Nike og Odin har måtter i behagelig og høj kvalitet.

Af de mere kendte brands inden for yogaverdenen er f.eks. Manduka, PGM og Gaiam meget populære.

Det er svært at afgøre hvilket brand, der er bedst. Gå efter en god kvalitet, og vælg evt. et mærke du kender.

08 – Er vægten vigtig?

Vægten på yogamåtten kan have betydning i flere situationer. Mange af de mere professionelle yogamåtter har en forholdsvis høj vægt, som bl.a. sikrer, at måtten ligger godt på gulvet uden at krølle.

De tynde yogamåtter har en lavere vægt, men ligger til gengæld heller ikke så fladt og stabilt, og har ofte en tendens til at krølle i hjørnerne.

Hvis du skal transportere din yogamåtte på cyklen eller i bussen, så kan vægten blive et afgørende element. Det samme vil gøre sig gældende, hvis du skal have yogamåtten med på ferie eller på forretningsrejse.

Det er muligt at købe bærestropper eller en yogamåtte taske, som gør transporten lettere. Med en god taske vil du ikke kunne mærke om måtten vejer nogle hundrede gram mere eller mindre.

09 – Økologi / bæredygtighed

I takt med tidens trend om bæredygtighed og miljøansvarlighed, kan du naturligvis også købe en økologisk yogamåtte.

Vi har allerede være inde på materialevalg, og de fordele der er ved de forskellige materialer.

Yogamåtter der er fremstillet i økologiske materialer, er en smule dyrere end de traditionelle måtter i PVC. Omvendt er yoga ikke en aktivitet, der kræver de store mængder udstyr og en god økologisk yogamåtte, kan sagtens købes til under 500 kr.

Hvis økologi og bæredygtighed ligger dig nær, så er det absolut pengene værd at ofre en smule på miljøbevidstheden, når du vælger hvilken yogamåtte du vil købe.

10 – Hvad koster en yogamåtte?

Sidst men absolut ikke mindst er prisen på en yogamåtte vigtig – i hvert fald for de fleste af os. Du kommer ikke til at købe dig fattig i udstyr, når du begynder at dyrke yoga hjemme på stuegulvet, men yogamåtten er absolut det vigtigste redskab.

Anbefalingen er derfor, at du får langt højere kvalitet og meget bedre komfort, hvis du vælger en yogamåtte i god kvalitet – og her taler vi altså om en 500 – 600 kr. for en virkelig god måtte til yoga.

Det kan naturligvis sagtens lade sig gøre at købe en billig yogamåtte, og stadig få god træning. Erfaringen siger dog, at når interessen for yoga vokser, så vokser behovet for en god yogamåtte også.

Yogamåtte tilbud

Nu ved du hvilken yogamåtte, du skal gå efter! Hos Motionsmaskinen.dk finder du yogamåtter fra nogle af de bedste og største webshops i Danmark.

Det gør det muligt at samle mange forskellige materialer, brands og designs på samme sted, og du slipper for at klikke dig ind på flere forskellige webshops.

Tjek alle de yogamåtter der er samlet her, og bestil online til hurtig levering nu!

Flere
artikler