Derfor skal du løbe - 12 gode grunde til at få dig op af sofaen

Derfor skal du løbe – 12 gode grunde der får dig op af sofaen

Forside » Blog » Derfor skal du løbe – 12 gode grunde der får dig op af sofaen

Derfor skal du løbe. Hvis du stadig funderer over, om du skal begynde at løbetræne, så læs med og bliv overbevist. Du får nemlig 12 ganske gratis og gode grunde, der skal få dig til at snøre løbeskoene.

Men det er hårdt at løbe, tænker du måske. Og ja, det kan det være, men hvis du holder ved og fortsætter, så lover jeg, at det inden længe bliver svært at undvære dine løbeture. Måske bliver det endda en ny livsstil for dig.

Artiklen indeholder annonce- og reklamelinks

12 gode grunde til at du skal begynde at løbe – og hvorfor du skal blive ved

Her får du de 12 gode grunde, og inden længe kan du med garanti selv finde på mange flere – Derfor skal du løbe.

01 – Det er let at løbe

Løb er en af de letteste sportsgrene, du kan gå i gang med, og faktisk kan du allerede løbe.

Det kan godt være, at det er længe siden du sidst har løbet, og det er ikke sikkert, at du er særligt god til det, men grundlæggende ved du hvordan du gør.

I motionsløberens verden behøver du ikke sætte dig ind i indviklede regler, som det ofte er tilfældet i andre sportsgrene. Du skal bare sætte det ene ben foran det andet, præcis som når du går en tur, du skal bare gøre det en anelse hurtigere.

02 – Det er ikke forbudt at gå

Når du skal begynde at løbe, så husk at det absolut ikke er forbudt at gå indimellem.

De fleste løbeprogrammer for begyndere anbefaler faktisk, at løb og gang kombineres, indtil du har fået opbygget en vis kondition og muskelmasse.

Efterhånden som du bliver en mere erfaren løber, kan du med fordel kigge på at optimere din løbeteknik, men lad være med at bruge for mange kræfter på det i starten. Nu gælder det først om at finde glæden ved at løbe, og om at gøre motion til en vane.

03 – Du kan løbe, når du har tid og lyst

Det bedste ved løb er, at du kan løbe, når det passer ind i din hverdag. Du er ikke afhængig af et bestemt træningstidspunkt, og du behøver ikke vente på en makker eller et hold. Det er svært at spille badminton og håndbold alene, men du kan sagtens løbe en tur alene, og du kan løbe lige, når du har lyst.

Nogen vil helst løbe om morgenen, inden de tager på job, mens andre helst vil løbe om aftenen, når ungerne er lagt i seng – Du bestemmer selv.

04 – Du kan løbe alle steder

Tænk hvor blæret det vil være at kunne fortælle, at du har løbet i Central Park på Manhattan, i Paris, i Berlin eller, at du har taget trapperne ved Møns Klint i fuldt firspring.

Du kan løbe alle steder, og det er meget motiverende, ikke altid at løbe de samme steder.

Selv når du er på ferie eller på forretningsrejse, har du mulighed for at passe din løbetræning. I de fleste kufferter kan du snildt få plads til et par løbesko og et sæt løbetøj.

05 – Løb er god motion

Løb giver fremragende motion, og du kan let variere din træning, efterhånden som konditionen forbedres.

Det er vigtigt at du jævnligt justerer dit løbeprogram, så du hele tiden giver dig selv større udfordringer, hvilket også er gavnligt for motivationen.

Hvis du altid løber den samme distance, på den samme tid, så vender kroppen sig stille og roligt til denne belastning, og du vil ikke opnå nogen fremgang.

06 – Løbefællesskaber

Løbere er som regel meget sociale mennesker, og mange vælger at løbe i en klub, eller forening.

Efterhånden som formen opbygges, opstår lysten ofte til at deltage i et motionsløb, sammen med andre motionister. Der findes løb over hele landet og det er let at finde en distance der passer.

Nogle gange skal du lige “ud over rampen”, når du melder sig til det første løb, men du vil ikke fortryde det.

07 – Du kan let variere træningen

Løb behøver ikke være kedeligt. Det er let at variere træningen med intervaltræning, bakkeløb, stigningsløb osv.

Du kan eventuelt bruge en af de mange løbeappstil mobilen, til at finde inspiration til varieret træning.

Hvis du er helt ny løber, så husk at gå langsomt frem. En rettesnor er, at du ikke må øge din træningsmængde med mere end 10% om ugen. Hvis du f.eks. løber i alt 5 kilometer om ugen, kan du sætte distancen op til 5,5 kilometer i næste uge, 6,05 kilometer ugen efter osv.

08 – Det er billigt at komme i gang med løb

Et andet tiltalende aspekt ved løb er, at det er billigt at komme i gang.

Som udgangspunkt kræver det kun et par løbesko i ordentlig kvalitet, og de er ofte på tilbud. Du kan sagtens finde udmærket løbetøj i Lidl, Netto og andre lavpris supermarkeder.

Start småt og byg på hen ad vejen. Efterhånden som du får mere erfaring vokser dit ønske og behov om mere løbeudstyr.

09 – Løb er vægtregulerende

Når du løber, forbrænder du en masse kalorier.

Faktisk er løb en af de sportsgrene, hvor du forbrænder mest energi. Så hvis målet er et vægttab, eller eventuelt bare at undgå at tage på, er motionsløb den helt rigtige sportsgren.

En tommelfingerregel siger, at du forbrænder 1 kcal pr. kilo du vejer, pr. løbet kilometer. Det vil sige, at hvis du løber 10 kilometer, og du vejer 80 kilo, så er beregningen – 1 kcal x 80 x 10 = 800 kcal.

10 – Du får gode naturoplevelser

Hvis du har mulighed for at flytte nogle af dine løbeture ud i skoven og til grønne områder, så benyt dig af det. Du vil snart opdage, at der findes andre dyr end hunde og duer, og naturens charme skifter med årstiden.

En anden fordel ved at løbe i naturen er, at du løber på et blødt underlag, hvilket kan virke mere behageligt end hård asfalt.

Når du løber i naturen, slipper du samtidig for at bekymre dig om biler og anden trafik, og du kan derfor løbe mere frit og afslappet.

11 – Løb er afstressende

Selvom det er hårdt at dyrke motion, så kan fysisk træning virke meget afstressende. Hvis du løber alene, så sørg for at nyde din alene tid, uden børn og ægtefælle.

Du kan nå at bearbejde mange problemstillinger på en løbetur, og når du kommer hjem, er humøret ofte steget adskillige grader.

En god løbetur er tillige medvirkende til, at vi sover bedre om natten, og at søvnen bliver mere effektiv.

12 – Din generelle sundhed forbedres

Ingen kan efterhånden være i tvivl om, at motion er gavnligt for den generelle helbredstilstand.

Motion forebygger bl.a. hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, forhøjet blodtryk og forskellige former for kræftsygdomme. Derudover giver motion dig stærke knogler, muskler og sener, og har en gavnlig effekt på dit immunforsvar.

Desuden er det dokumenteret, at motioner gavnligt for personer med psykiske lidelser.

Nu ved du hvorfor du skal løbetræne!

Det var de 12 grunde til, hvorfor du skal begynde at løbetræne. Hvis du har læst med hertil, så er jeg sikker på, du allerede er blevet overbevist.

God tur og pas godt på dig selv

[PFV query=”løbebånd” feed=”https://www.partner-ads.com/dk/feedudtraek_hent.php?dl=0&rid=6230″ newlineafter=”4″ limit=”4″ buttoncolor=”#28a745″ buttonbordercolor=”#28a745″ sorting=”productsprice” exclude=”beskyttelsesmåtte|teflonspray|silikonespray|silikone” template=”template6.tpl”]

Derfor skal du løbe – Enten på vejen eller på løbebånd.

Flere
artikler