Motivation til træning

Motivation til træning ude og hjemme – Hjemmetræning er både bekvemt og let at komme i gang med.

I starten er det let, at få lavet de øvelser du har planlagt, men efter noget tid kan det knibe med motivationen.

Det gælder om at holde sig selv til ilden, så træningen ikke går i stå, og du dermed ikke når dine mål.

Artiklen indeholder annonce- og reklamelinks

Træning i hjemmet kan foregå på mange måder, og både med og uden motionsmaskiner. Det vigtigste er, at du fra starten vælger en motionsform der tiltaler dig, og som du synes er sjov.

Efterhånden som du bliver mere hooked på træningen, kan du begynde at købe det udstyr som du har brug for, og som kan gøre træningen endnu mere inspirerende og holde motivationen i top .

Her får du 16 gode tips til at bevare den gode motivation til træning. Disse råd kan bruges uanset om du træner hjemme for dig selv, eller sammen med andre.

01 – Mind dig om hvorfor du træner

Hvis det af og til kniber med motivation til træning, så mind dig selv om hvorfor du træner. Det kan være du gerne vil tabe dig, få en bedre kondition eller flere og større muskler.

Skriv en seddel med det der fik dig i gang med at træne. Hæng sedlen på køleskabet eller opslagstavlen, og kig på den når det kniber.

En lille gul seddel hvor der står – “Jeg vil have sixpack, inden vil skal på sommerferie” eller noget lignende, skal nok motivere dig til at fortsætte træningen.

De dage hvor det kniber med at komme i gang, skal du kigge på sedlen og minde det selv om, hvorfor du træner.

02 – Brug billeder

Tag billeder af dig selv med jævne mellemrum. Billeder er den bedste måde at synliggøre fremskridt, og det er let at se, om det går den rigtige vej.

Det er svært at huske, hvordan din krop så ud for en måned siden, men billeder lyver ikke. Om det så gælder vægttab eller flere muskler, så er det super inspirerende at se, hvordan det går fremad.

Selv de mindste detaljer og forandringer vil kunne ses på billedet, også selvom du ikke føler der er fremskridt.

Snup et billede med jævne mellemrum – måske hver anden eller tredje uge, og følg med i hvordan din krop ændrer sig.

03 – Fortæl alle at du træner hjemme

Hvis du fortæller vidt og bredt om din træning, og ikke mindst om dine mål, bliver du mere committet til træningen.

Når du fortæller alle, at du er begyndt at træne derhjemme eller i fitnesscenteret, så vil dine venner, kollegaer og bekendte helt naturligt spørge ind til træningen – og du gider helt sikkert ikke sige, at du har givet op.

Når andre ved, at du træner, så kan I lettere dele gode råd om træning og ikke mindst om motivationen. Træning er et super godt samtaleemne, og der er flere der gerne vil dele erfaringer, end du regner med. Måske finder du endda en ny træningspartner.

På Facebook findes der en masse grupper, som du kan melde dig ind i. Her kan du søge råd og vejledning, og du kan byde ind med dine egne råd og erfaringer.

04 – Brug de sociale medier

Læg billeder op fra din træning, og vis alle hvordan du knokler.

Der er ikke noget der er mere motiverende, end at få inspirerende kommentarer til dine billeder.

Hvis du har mod på det, kan du også lægge dine “fremskridtsbilleder” fra tip nr. 2 op. Det er dog ikke alle der har lyst til, at lægge den slags billeder af sig selv på Facebook eller Instagram – Hvis du lyst så prøv.

Husk også at kommenterer og like andres motionsbilleder. Inden længe vil du have en masse “venner”, som du kan dele erfaringer med.

5 – Få familien til at træne med

Træningen må gerne være et familieprojekt, og motion er sundt for alle aldersgrupper.

Træning tager tid, men ved at inddrage familien bliver det mere “lovligt” for dig at bruge ekstra tid på øvelserne.

Dernæst er motion altid en god måde at være sammen på, og familien kan skabe en helt ny fælles interesse.

Samtidig får motion både unge og ældre væk fra computeren og TV-skærmen, og en sundere livsstil er skabt.

Aserve Skum Håndvægte 1kg (2 stk.)
Pris: 148,00 kr.

Læs mere og køb

Reebok Gummi Håndvægte 1kg (2 stk.)
Pris: 237,00 kr.

Læs mere og køb

ODIN Hex Håndvægte 5kg (1 stk)
Pris: 239,00 kr.

Læs mere og køb

Aserve Skum Håndvægte 2kg (2 stk.)
Pris: 248,00 kr.

Læs mere og køb

Se flere håndvægte

6 – Følg et træningsprogram

I starten kan det være fint at lave nogle mere eller mindre tilfældige øvelser, når du træner derhjemme.

Efterhånden som du kommer i bedre form, bliver det vigtigere at træne efter et program. Dels går du ikke i stå, fordi du ikke kan finde på en øvelse, og dels sørger programmet for at træne de rigtige muskelgrupper.

Struktur i træning er med til at holde dig i gang, og du bliver mere opmærksom på at følge planen.

Der ligger en masse gratis træningsprogrammer på nettet, som frit kan benyttes. YouTube er også et godt sted at finde træningsprogrammer. Fordelen ved video er, at du kan se hvordan de enkelte øvelser skal udføres.

7 – Gå efter et specifikt mål

Som tidligere nævnt, kan du have forskellige indgangsvinkler og formål med til træningen. Hvis du fra starten sætter dig et mål, som du vil opnå, så er du aldrig i tvivl om, hvad du træner efter.

Hvis målet f.eks. er et vægttab på 10 kilo, så sæt en realistisk dato for projektet.

For at holde motivationen oppe i forløbet, kan du med fordel indlægge nogle delmål. Hvis du vil tabe dig 10 kilo på fem måneder, så skal du tabe 2 kilo om måneden. Efter 2 måneder, skal du have tabt 4 kilo osv.

Et stort mål kan være svært at overskue, men ved at indlægge delmål, opnår du hele tiden succes.

8 – Planlæg træningstid i kalenderen

For at du er sikker på at du overholder din træningsplan, så book tid til den i kalenderen.

Selvom du træner hjemme, og i princippet kan træne når du vil, så sæt den fornødne tid af. Sammenlign det f.eks. med at gå til fodbold 4 gange om ugen – der er du også nødt til at passe træningstiderne.

Sørg for at være realistisk med planlægningen. En stram og urealistisk plan bliver hurtigt demotiverende, og er let at køre sur i.

Planlæg de tidspunkter hvor du ved, du kan træne. Det kan måske først være når ungerne er puttet, eller hunden er luftet – bare det er planlagt på forhånd.

9 – Skriv dine fremskridt ned

Ligesom billeder er inspirerende, kan notater være med til at synliggøre dine fremskridt.

Hvis du løbende noterer dit vægttab, antallet af armbøjninger eller hvad der nu er vigtigt for dig, får du et klart billede af fremskridtet.

Der findes en del apps til formålet, men du kan også lave et simpelt regneark, eller måske bare notere resultaterne på et stykke papir.

Fordelen ved at have data elektronisk er, at du senere let kan sortere og søge i dine resultater.

10 – Brug citater eller et mantra

Du kender sikkert godt mange af de inspirerende citater, der ofte dukker op på Facebook og Instagram og de øvrige medier.

Hvis du finder et par af de citater som du synes er mest motiverende, kan du gentage dem for dig selv mens du træner, som et lille mantra.

Det kan godt lyde lidt banalt, men et mantra fjerner fokus fra den hårde træning, og inden du ser dig om, er du færdig med dagens program.

Hvis du mangler idéer, så søg på nettet efter “inspirerende citater”, “inspiring quotes”, “training quotes” og lignende.

11 – Nyt udstyr styrker motivationen

I starten, når du begynder på træningen, så er træningstøj og træningsudstyr ikke så vigtigt. Her er det vigtigere at holde fokus på at indarbejde nogle gode træningsrutiner.

Når du er kommet godt i gang, og du kan se at formen begynder at blive bedre, og der er fremgang i konditionen, skal motivationen holdes oppe.

Mange finder det meget motiverende at få nyt træningsudstyr. Hvis du gerne vil have en endnu bedre kondition, kan du overveje at købe et løbebånd eller en spinningcykel. Hvis du arbejder med dine muskler, kan en træningsbænk eller et Home Gym, være det der bærer dig frem mod dit næste mål.

Mindre ting kan dog også sagtens virke motiverende. Måske er et par nye træningsbukser eller en træningstrøje, det der skal til – og måske endda i en mindre størrelse.

Håndtag til Tunturi Run REHA Rails Til T60 & T80 løbebånd (OBS: løbebånd medfølger ikke)
Pris: 1.899,00 kr.

Læs mere og køb

Titan Life Performance T55 løbebånd
Pris: 6.999,00 kr.

Læs mere og køb

ODIN T8 Løbebånd
Pris: 7.999,00 kr.

Læs mere og køb

Tunturi Competence T20 Løbebånd
Pris: 9.999,00 kr.

Læs mere og køb

Se flere løbebånd

12 – Brug musik

Der er forskellige holdninger til, om du kan lide at høre musik, mens du træner. Personligt lytter jeg aldrig til musik, når jeg løber i naturen, men gerne når jeg træner hjemme.

Musikken får træningen til at virke lettere, og tiden flyver afsted, mens du lytter med på dine yndlingsnumre.

Musik kan dog også bruges aktivt i træningen. Hvis du træner på motionscykel eller løbebånd, kan en melodi med den rigtige rytme, få dig til at holde takten – præcis som når du danser.

Find en melodi med en god kraftig bas og en BPM (beats per minute) der passer til formålet. Alle de kendte musiktjenester har fitnessmusik og andet musik, hvor der er opgivet BPM – prøv bare at søge.

13 – Varieret træning

Sørg for at variere din træning bedst muligt. Ensartet træning bliver meget hurtig kedelig og uinspirerende.

Ensartede øvelser har tillige den ulempe, at du let kommer til at overbelaste muskler og sener, og dermed øger risikoen for skader.

Hvis du benytter et træningsprogram, som nævnt herover, er det lettere at indbygge variation i træningen.

14 – Brug træningsapps

Der findes et hav af forskellige træningsapps, som kan støtte dig i træningen – både gratis og betalte udgaver.

Det kan være noget af en jungle, at bevæge dig rundt i alle de forskellige apps, der findes til telefonen.

Et faktum er dog, at når du finder den rigtige app, så er der stor inspiration at hente. I app’en er der ofte adgang til forskellige træningsprogrammer og øvelser med billeder og vejledning.

Ofte er der også mulighed for, at notere fremskridt, indlægge egne billeder og meget andet, som har en positiv indvirkning på motivationen.

15 – Få inspiration udefra

En stor inspirationskilde kan komme fra film og magasiner, som handler om kendte mennesker, sportsfolk, bodybuildere m.m.

Hvem får ikke lyst til at lave armbøjninger efter at have set “Rocky” eller lyst til at klatre i reb og løfte tunge ting, efter at have fulgt med i “CrossFit Games” – jeg gør i hvert fald.

Fra forbilleder og idoler kan der hentes meget inspiration, og der kan tillige være ekstremt lærerigt at høre om andres erfaringer med motion og træning.

Brug aviser, blade, film, dokumentarer, podcast m.m. og prøv selv hvor meget inspiration og ikke mindst motivation til træning, du kan hente der.

16 – Brug pulsur

Et moderne pulsur kan meget andet end at måle puls, og uret kan bruges aktivt i træningen.

Et pulsur kan bruges til at monitorere forbrændte kalorier, træningstid, søvnmønster, tilbagelagte skridt og meget mere, alt efter hvilken model du vælger.

De fleste ure kan automatisk overføre data til en motionsapp, hvor du nøje kan studere alle dine forskellige træninger.

Et puls- og træningsur kan bæres hele dagen, så du får et samlet overblik over den daglige kalorieforbrænding osv.

16 tips der giver motivation til træning

Nu har du læst de 16 tips med motivation til træning. De forskellig råd kan hver for sig bringe større motivation og inspiration ind i din træning.

Brug de tips der virker motiverende på dig, og glem de andre i første omgang.

Når du har trænet i et stykke tid, så kom tilbage og læs de 16 tips igen. Du vil hurtigt opdage, at de ting du vægter, vil flytte sig i takt med din udvikling og dine fremskridt.

God træning.

Titan Life Circulation Trainer Motionscykel / Siddecykel
Pris: 799,00 kr.

Læs mere og køb

Toorx BRX-30 Motionscykel
Pris: 1.999,00 kr.

Læs mere og køb

Toorx BRX-50 Motionscykel
Pris: 2.499,00 kr.

Læs mere og køb

Toorx BRX Comfort Motionscykel
Pris: 2.799,00 kr.

Læs mere og køb

Se flere motionscykler