Hvad træner du på en romaskine

Hvad træner du på en romaskine?

Forside » Sponsorerede indlæg » Hvad træner du på en romaskine?

Hvad træner du på en romaskine? – Det kommer vi ind på i denne artikel. Romaskinen er en klassisk fitnessmaskine, der både træner kondition og muskler. Hvis du nogensinde har siddet på en romaskine, så ved du hvor hurtigt pulsen kommer op, og hvor kort tid der går, før musklerne begynder at syre til.

Artiklen indeholder annonce- og reklamelinks

Konditions- og styrketræning på romaskine

En af de store fordele ved en romaskine er, at du på relativt kort tid, kan træne mange af kroppens store muskelgrupper samtidig med, at du får en effektiv kredsløbstræning, hvor pulsen hurtigt kommer op.

Men hvad træner du på en romaskine? Før vi svarer på det, er det vigtigt, du ved, hvordan den rigtige teknik på romaskinen er. Mange tror fejlagtigt, at det er armene, der gør det største stykke arbejde, men det er faktisk benene, der genererer den største kraft – Jo bedre teknik, desto større træningsudbytte.

Teknikken skal være i orden

Hvis du vil have det optimale ud af romaskinen, er det vigtigt at teknikken er i orden. Du har sikkert set roere i fjernsynet, der med meget præcise og ensartede åretag, driver båden frem.

Når du bruger en romaskine, er det også vigtigt at have en god teknik. Teknikken sikrer, at du kan ro med størst mulig kraft, og at du bruger kroppen optimalt, så du minimerer risikoen for skader og overbelastning.

Roteknik er heldigvis ikke særlig svært, men den skal trænes, så den kommer til at sidde lige i skabet. Når du skal ro, er udgangspositionen, at du sidder med bøjede ben og strakte arme. Stræk benene ved at skubbe med fødderne. Når benene er næsten strakte, fortsætter du bevægelsen med at trække armene ind mod brystet, så hele rotaget sker i én lang og glidende bevægelse. Nu ruller du frem til startpositionen, og tager endnu et tag med “årerne”.

Benenes muskler, der er meget større end armenes, trækker det tungeste læs, og overfører mest kraft, mens armene fuldfører bevægelsen. Roning kræver en smule øvelse, men ikke mere end at alle hurtigt kan lære teknikken.

Hvad træner du på en romaskine?

Som nævnt kommer alle de store muskelgrupper i kroppen i spil under rotræning. Dvs. ben, arme, ryg og mave. De første par gange du giver den gas på romaskinen, vil det derfor også være disse muskler, der bliver trætte og ømme først.

Ben

I den første del af et rotag skubber du fra med benene, og her er det både musklerne foran og bag på lårene, der aktiveres. Som ny roer vil det primært være disse muskler, der sættes på prøve, og ofte vil det være musklerne bag på lårene og i ballerne, der trættes først.

Arme og skuldre

Når du trækker armene ind mod brystet for at fuldføre bevægelsen, vil det være musklerne i skulderregionen, overarme og underarme der trænes. Skuldre og “vinger” bruges, når du trækker, og særligt overarmsmusklen, biceps, aktiveres, men i høj grad også underarmene. Du vil snart kunne mærke, at dit greb om håndtaget bliver sat på prøve, efterhånden som musklerne i underarmene bliver trætte.

Coreregion – mave og ryg

Coremuskulaturen er ikke de muskler der trænes mest under roning, men alligevel vil du kunne mærke at specielt de nederste rygmuskler i lænden og mavemusklerne trænes. Som det gælder under de fleste træningsformer, er det vigtigt, at du holder coremusklerne aktiverede, så du undgår skader under træningen. Ved at spænde op bliver musklerne automatisk stærkere og mere robuste.

Roning er også godt som opvarmning

Roning er god træning for muskler og kondition, og så er romaskinen perfekt til opvarmning. Start stille og roligt og læg langsomt mere kraft i dine tag. I løbet af kort tid er alle muskelgrupper varme, og du er klar til at give den ekstra gs på romaskinen, eller til at træne videre på andre maskiner.

Romaskinen er populær til hjemmetræning

En romaskine er en af de mest populære hjemmetræningsmaskiner, der findes. Netop den effektive helkropstræning og gode cardiotræning, har gjort romaskinen særdeles populær i de danske hjem.

Se mulighederne for at komme i god form med en romaskine her.

Flere artikler

Motionsmaskinen.dk er finansieret af reklamer

På Motionsmaskinen.dk vises udelukkende produkter fra udvalgte samarbejdspartnere, der betaler kommission for eventuelle salg der sker via siden. 

Hvis flere samarbejdspartnere forhandler det samme produkt, tilstræbes det at henvise til det billigste produkt. 

Bemærk at der muligvis tillægges fragt til de viste priser, afhængig af den enkelte webshops betingelser.

Motionsmaskinen.dk sælger ikke produkter, men sammenligner priser fra forskellige online forhandlere.